Regeringen måtte mandag opgive at fremlægge et forslag til hastelov, men nu har fødevareminister Mogens Jensen (S) så fremlagt et lovforslag, der skal gøre det lovligt at aflive alle mink i landet.

Her får du fire nedslag fra lovforslaget:

Forbuddet varer til 2022 
Lovforslaget lægger op til, at hold af mink ikke er tilladt til og med 31. december 2021, ligesom det ikke er tilladt at ind- og udføre levende mink til og fra Danmark i den periode. 
Af lovbemærkningerne fremgår det, at denne periode er valgt, fordi Statens Serum Institut finder det overvejende sandsynligt, at også nye mink vil være modtagelige for smitte, hvis man i løbet af 2021 genetablerer en stor population af mink. 
Hvis der senere måtte vise sig at blive behov for at forlænge forbudsperioden skal dette ske ved lovændring. 
 
Statens omkostninger 
Aflivningen af alle danske mink har ikke overraskende væsentlige økonomiske konsekvenser for det offentlige. Det skyldes både kompensationen til minkavlerne, omkostninger til selve aflivningerne og væsentlige omkostninger til sagsbehandling og udbetalinger af erstatning eller kompensation. 
Usikkerhederne er fortsat store, og derfor finder Miljø- og Fødevareministeriet det ikke muligt på nuværende tidspunkt at opgøre et sikkert estimat, men kommer frem til, at “de samlede omkostninger for staten som følge af lovforslaget vil udgøre mindst fem milliarder kroner”. 
 
Straf til overtrædere 
Overtrædelse af de midlertidige forbud skal straffes med bøde eller fængsel i op til seks måneder. 
Fastsættelsen af straffen vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, skriver Miljø- og Fødevareministeriet i sine lovbemærkninger. 
Blandt andet kan det tages med i betragtning, hvor mange mink, der er tale om, og om der har været opnået eller tilsigtet økonomisk fortjeneste ved lovovertrædelsen.

Kompensation eller erstatning
Da der er tale om et midlertidigt forbud vurderer Miljø- og Fødevareministeriet i sine lovbemærkninger, at der ikke “i almindelighed” vil være tale om et ekspropriativt indgreb over for minkavlerne.
Efterfølgende konstaterer ministeriet dog, at det ikke kan udelukkes, at den foreslåede ordning vil kunne udgøre et ekspropriativt indgreb over for konkrete erhvervsdrivende. 
Særligt er regeringen opmærksom på, om det midlertidige forbud i praksis kan “vise sig uforholdsmæssigt vanskeligt eller umuligt for nogle af de erhvervsdrivende, som på dette tidspunkt ønsker at genoptage erhvervet, at genetablere virksomheden inden for en rimelig tidshorisont efter ophør af dvaleperioden”.
Under onsdagens samråd forklarede fødevareminister Mogens Jensen (S), at regeringen lægger op til, at minkavlere kan vælge mellem to mulige modeller vedrørende kompensation. Den første model vil sikre, at minkavlere, der ønsker det, kan komme ordentligt ud af erhvervet og opnå fuld erstatning for tabet af deres forretning.
Den anden model skal gøre det muligt for de avlere, der ønsker at blive i minkavlererhvervet, at lægge deres produktion "i dvale i en periode til det igen er muligt at drive minkavl i Danmark".
Der vil endvidere blive ydet erstatning til direkte berørte følgeerhverv, fortalte fødevareministeren. 

Se også hele lovforslaget her